Bakkekøbing er egentlig et fredeligt sted, og baggrund for flere film med de tre kendte figurer: cykelsmeden Theodor Fælgen, spætten Søren og pindsvinet Ludvig.
Men byen forstyrres af de mange opfindelser, som Fælgen laver. Også de vilde ideer, som spætten Søren prøver af, ender tit i kaos. Til sidst bliver det for meget for borgmesteren, som truer med at smide dem ud af byen.
De tre venner bestemmer sig for at få Bakkekøbings respekt ved at deltage i et stort racerløb, der skal køre fra Paris til Ægypten. De får sat Theodors gamle racerbil, Il Tempo Gigante, i stand med ”moderne teknik” og melder den til løbet. Det bliver en lang tur med hård konkurrence, for hvem kan man stole på?
Gruppens venskab kommer på prøve, da Søren bliver lokket til at køre en anden bil. Theodor og den forsigtige Ludvig må selv klare det krævende racerløb, der køres i en hæsblæsende fart. Men mon de vinder? Mon de tre bliver gode venner igen? Og mon de må komme hjem?’
Bemærk at alle dage starter vi kl. 10.00.
Biografen åbner 30 min. før en forestilling!
