Jul med Astrid Lindgren

Mon ikke alle kender til Astrid Lindgrens forskellige historier? I denne film, der egentlig er flere små film, møder vi en søster og en bror. De to søskende er lidt sløje, så de skal blive i sengen indtil juleaften, synes deres mor og far. Mens de keder sig i køjesengen i værelset, sker der noget helt uventet. 

Pludselig bliver kukurets låger åbnet, og så bliver den mekaniske fugl levende. Den kan flyve rundt, tale og fortælle historier af Astrid Lindgren. På den måde får vi smagsprøver på fire herlige fortællinger i hver sin fortællestil. Vi møder både Emil fra Lønneberg, Niels Karlsson-Pusling, Ræven og nissen - og til sidst Kitte Kry.  Her er et hyggeligt nordisk juleshow, der er fornøjelig og beroligende for børn i alle ældre. En fin produktion af det norske selskab Qvisten Animation, oversat med gode danske stemmer.

Før filmen vises "Ørnen, der havde højdeskræk" (20 min.)
Om den største fugl, der må have hjælp af den mindste fugl til at lære at flyve

Søndag den 16. november, lørdag den 22. november og søndag den 23. november.
Bemærk at alle dage starter vi kl. 10.00.
Biografen åbner 30 min. før en forestilling!
Jul med Astrid Lindgren
72 min.

Spørgsmål til Århus Børnefilm?

Har du spørgsmål eller ønsker du blot at høre mere om Århus Børnefilm, så kontakt os endelig!

Filmene vises i Nordisk Film Biografer Trøjborg, Tordenskjoldsgade 21, Aarhus N.
Biografen åbner 30 min. før forestillingen!