Her får I en speciel og enkel animationsfilm, hvor vi møder Celeste som lille pige. Hendes mor (Stella) er astronaut og tager af sted på en lang rumrejse.
Hjemme bliver pigen passet af den meget omsorgsfulde robot (Robot). Men med tiden bliver Stella meldt savnet, så pigen får aldrig sin mor tilbage. Det er et stort savn for Celeste, men Robot støtter hende på alle måder, og de får mange gode oplevelser sammen.
Da Celeste bliver voksen, uddanner hun sig også til astronaut. Hun får chancen for at komme på mission i rummet og tager glad af sted, men hun kommer ud for forskellige problemer. Turen trækker ud, så der går lang tid, før hun lander sikkert igen. Imens har Robot passet alt derhjemme. Den har været ensom, og nu er den også blevet slidt. Hvordan kan Celeste hjælpe sin kæreste ven - og få glæde af alle de skønne minder, som den gemmer på?
Filmen er helt uden tale, men handler om venskab, omsorg og savn. Historien fortælles på en måde, så alle kan få en flot oplevelse, uanset alder.
Bemærk at alle dage starter vi kl. 10.00.
Biografen åbner 30 min. før en forestilling!
